Frese & Sønner Logo

GODE RÅD OG SERVICE

OM RENGØRING

Rammer rengøres med bløde og tørre klude. Ved rengøring af glasset sprøjtes pudsemidlet på kluden for at undgå, at dette løber ind mellem glas og ramme, hvilket kan skade både billede og ramme.
Det mest velegnede pudsemiddel er 1 del demineraliseret vand og 1 del almindelig husholdningssprit. Kan også bruges til spejle.

OM SERVICE

Når uheldet er ude, er det bedst at rådføre sig med os før eventuel egen udbedring. Der sker ofte skader på rammer ved forkert afhjælpning af problemer – et godt råd er altid gratis, ligesom mindre afhjælpninger er en del af servicen.

OM VEDLIGEHOLDELSE

Værker på papir, der er indrammet bag glas, bliver undertiden uklare på indersiden af glasset. Dette kræver, at indramningen bliver åbnet, rengjort og forsvarligt indrammet på ny.

SAMARBEJDSPARTNERE

Vi henviser gerne til førende konservatorer og transportfirmaer, som vi samarbejder med.